13. november 2007

iPhone

Hvad er en blog uden et indlæg om iPhone? Her er så mit: jeg holdt en i hånden i dag … Den er fin. Så mangler vi bare gratis trådløst netværk i hele landet.

5. november 2007

Karriere

Jeg glæder mig til at se hvad Karriere er for noget. Indtil videre er der grand opening 15. november fra kl. 17.

2. november 2007

KjeldDigSelv.dk


Spil på Kjeld, og få ham til at sige frække ting! Viral markedsføring for Tuborg Green Beats. Det skal ligne at der er nogen der har rippet interviewet fra deres Myspace, og lavet siden.

31. oktober 2007

Ny sprogportal

Juhu! sproget.dk - en hel hjemmeside dedikeret til at hjælpe os med at skrive bedre. Jeg plejer at sige at sammensatte ord skal skrives i ét ord, men derfor kan man jo godt blive i tvivl, og jeg glæder mig da personligt til at gå i flæsket på denne side. Det håber jeg også du gør!

Den brasilianske avisuddeler

Et eksempel på at journalister er nemme at lokke med en hurtig historie. Markedsføring bringer en historie under overskriften: "Nyhedsavisen kaprer MetroXpress’ flagskib", som er historien om at ham den sjove avisuddeler der står på Rådhuspladsen, og som man både har kunnet se som en del af en dynamisk og aktiv by i en reklame for Danske Bank og en montage i tv-serien Nynne, har skiftet fra MetroXpress til Nyhedsavisen. - Og hvad så? Nu har nyheden så også fundet vej til min blog, det er dog mindre symptomatisk, for jeg skriver om hvad som helst.

30. oktober 2007

X Factor


Det er godt at have noget at glæde sig til, og jeg glæder mig til X Factor som kommer på DR1 til januar. Jeg glæder mig til at Danmark igen får sit eget reality-show (Robinson tæller ikke længere, og Vild Med Dans er kedeligt). Hvad er så det nye ved X Factor? Åbenbart at der ikke er nogen øvre aldersgrænse. Whatever, jeg glæder mig i hvert fald.

29. oktober 2007

Roberto Cavalli at H&M

Så er det d. 8. november H&M igen vil have os til at stå i kø for at få fingre i den ny kollektion designet af Roberto Cavalli. De havde jo ikke lige frem succes med Madonna-kollektionen, de kæmpede virkelig med at komme af med tøjet. Men måske er det meget smart at lancere det op til julefrokost- og nytårshøjsæsonen. Roberto Cavalli er guld, leopard og frynser. Med andre ord: over the top. Men hvad sker der med priserne? Der er en kjole der koster 2500 kr! Nå, men det er jo så bare min mening efter at have kæmpet mig igennem hjemmesiden, som ikke fungerer særligt godt, skulle jeg hilse at sige!

COS

Var lige inde i den nye COS-butik på Strøget. Havde egentlig glemt alt om den. Men jeg var faktisk glædeligt overrasket, jeg skal helt sikkert tilbage! Det fede er at tøjet er i rigtig god kvalitet, silke, uld, cashmere. Jeg synes det minder meget om Acne. Afdæmpet farveskala og der er leget med proportionerne. Jeg synes dog størrelserne er ca. en størrelse større end normale størrelser. Eller også har de justeret deres størrelser til det faktum at vi bliver stadig større. Men det er lidt irriterende at small er udsolgt. Deres hjemmeside virker ikke på min computer, det er heller ikke så smart. Men jeg fik rigtig god betjening af en sød ung svensk fyr, som var MEGET hjælpsom!

25. oktober 2007

Arbejdsløs

Så står jeg endnu engang uden studiejob. Hører du om noget inden for kommunikation, nye medier el. så sig gerne til.

24. oktober 2007

Bæredygtig søgning

If Google had a black screen, taking in account the huge number of page views, according to calculations, 750 mega watts/hour per year would be saved. In response Google created a black version of its search engine, called BLACKLE, with the exact same functions as the white version, but obviously with lower energy consumption.

Hjemme igen


Kom hjem i går aftes eftger en uge i Reykjavik, i landet der lugter af prut. Fik ikke hørt så meget musik, men det var da meget sjovt alligevel.

18. oktober 2007

Airwaves!!!

Nå, men Sidney røg ud i mandags, men det bliver vel genudsendt engang. Men som sagt, han burde få sit eget show. Hans sidste ord var at han glædede sig til at komme hjem til sin kat.

Nu er jeg på Island til Airwaves (airraves). Det er 1. dag på festivalen, var ude til lidt dubstep i går, men ved ikke rigtig hvad der skal ske i dag, følger bare med.

Vejret er ok, men der lugter bare af svovl over alt, det skal man lige vænne sig til. Stine påstår at hun synes det er hyggeligt. Jeg tror ikke jeg når til det punkt.

13. oktober 2007

Sidney


Altså, tjek lige Hva’ kvinder vil ha’ på Kanal 4. Ti fyre kæmper om at være den, som kvinder vil ha'. En af deltagerne, Sidney, er simpelthen noget af en character. Han går altid i lyse, afklippede cowboyshorts, tanktop, kasket eller hårbøjle, og da de fik en opgave hvor de skulle ud at shoppe tøj til forskellige lejligheder, valgte han i stedet at få en manicure. Han vinder nok ikke konkurrencen, men jeg gad godt at han fik sit eget program! Han skriver bla. i sin profil, at det mest romantiske han har gjort, er at invitere en kvinde ud på en romantisk aften. Wow!

6. oktober 2007

Backup af din mobil på nettet

Det er altså ret smart. Du opretter dig bare som bruger, og så kan du lagre din mobiltelefons data på nettet.

14. marts 2007

Snoop

Var til Diddys afterparty og hilste på Snoop Dogg. Jeg sagde: "Nice to meet you. What did she say to you? Yes you do!". Og så vidste jeg ikke rigtig hvad jeg ellers skulle sige …

19. februar 2007

Rosin-gnaskende tøsebørn

Elsker de fag vi har på andet semester af Film- og Medievidenskab, men har nogle gange lidt svært ved at koncentrere mig pga. de der pigebørn der skal sidde og æde rosiner hele tiden. Hvis de da ikke strikker eller æder deres madpakke der er pakket ind i tre poser og et par lag stanniol, som larmer rimelig meget, men det er selvfølgelig dødsens vigtigt hele tiden at proppe ting i kæften. Og hvad sker der for øvrigt med at folk ikke gider at rejse sig op når der er pause? Det er sidste gang jeg sætter mig inde i midten.

9. februar 2007

Google Adsense - har nu tjent 34 kr.

Har nu tjent 5,97 dollars=34 kr. på et par år. Men nu hvor Blogger er blevet opdateret så man ikke skal uploade sit billede til Flickr og blogge det der fra og ind på html.dk hver gang man skal have a href-koden, så kommer jeg til at skrive rigtig mange indlæg, og så burde min indtjening vel stige. En stigning på et par procent kan jo betyde at jeg lynhurtigt når op på en 50'er!

C.O. Bigelow


c.o. Bigelow
Originally uploaded by daxwax.
Jeg elsker alt hvad der er mint-agtigt. Denne lækre lipgloss/læbepomade fra C.O. Bigelow, som er Amerikas ældste apotek, smager og dufter skønt af root beer og koster kun 45 kr. hos Hill Street, som er en webshop med rigtig god service og hurtig levering. Her kan man også købe den flotte og velsmagende tandpasta Marvis rigtig billigt!